dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
I januar blev det besluttet, at kommunerne ikke længere skulle bruge standardiserede psykologiske test i sager om anbringelser af grønlandske børn. Det skete efter massiv kritik af testene. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Enhed har fået færre grønlandske anbringelsessager end ventet

Særlig enhed har modtaget 21 sager fra kommuner om anbringelse af grønlandske børn. Det er færre end ventet.
30. OKT 2025 12.38

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (Viso) har modtaget færre sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark end forventet.

Det skriver KNR, som har fået oplyst, at Viso på et halvt år har modtaget 21 sager. Enheden oplyste til KNR i juli, at man forventede at skulle gennemgå 315 sager i løbet af halvandet år.

Fra 1. maj blev det lovpligtigt for kommuner i Danmark at kontakte Viso, når kommunen overvejer at anbringe et barn med grønlandsk ophav uden for hjemmet.

Desuden skal kommunerne indsende igangværende anbringelsessager, hvor der er brugt standardiserede psykologiske test.

Viso har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur og vejleder kommunerne.

Rie Buchardt, som er chefkonsulent i Viso, siger til KNR, at enheden ud af de 21 sager har afvist 6 sager. Det skyldes, at der i de 6 sager ikke var anvendt standardiserede test.

- Vi kommer nok ikke op i det estimat, som vi indledende havde forventet. Vores erfaring indtil videre peger på, at der formodentlig er færre anbringelsessager, hvori der er gjort brug af standardiserede test, siger hun til mediet.

I juli oplyste Viso til KNR, at 460 grønlandske børn er anbragt uden for hjemmet i Danmark.

Enheden regnede med, at 315 af sagerne blandt andet beror på de standardiserede psykologiske test og derfor skal undersøges igen.

Sagsbehandlere fra kommunen kan bruge psykologiske test af forældre i en samlet vurdering af, om et barn skal fjernes fra hjemmet.

Men efter heftig kritik blev brugen af de standardiserede test i sager om anbringelse af børn fra grønlandske familier i Danmark stoppet i begyndelsen af året.

Testene blev kritiseret for ikke at tage højde for kulturelle og sproglige forskelle mellem grønlandske og danske familier.

Kritikere mener, at det kunne resultere i fejlagtige anbringelser af børn med grønlandsk ophav.

I sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark erstatter en udredning fra Viso brugen af de standardiserede test.

/ritzau/

Opdateret 12:52.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/enhed-har-faaet-faerre-groenlandske-anbringelsessager-end-ventet

GDPR