dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Erhvervslivet skal hjælpe med integrationen

KORT NYT
19. OKT 2015 10.56

TØNDER: Hvis man som nydansker skal falde godt til, er det vigtigt at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det mener Tønder Kommune, som beder det lokale erhvervsliv om at give en hånd med, så nydanskerne kan lære sproget hurtigere, skriver JydskeVestkysten. Derfor opfordrer kommunen de lokale virksomheder til at tage kontakt til jobcentrets virksomhedsservice med henblik på at tilknytte en eller flere nydanskere.

- Nydanskere får nogle sprogkundskaber ved at færdes med andre danskere, og de får fornemmelsen af at være selvforsøgende og bidrage til samfundet. For virksomhederne er det jo altid en gevinst at få de medarbejdere, de har brug for, og vi har nogle økonomiske ordninger, der kan hjælpe det i gang, siger Susanne Linnet (V), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget, og henviser bl.a. til muligheden for, at den første periode sker med løntilskud fra kommunen.

For at vække lysten har politikerne besluttet, at den sociale virksomhedspris, som hvert år uddeles til en virksomhed, som har taget et særligt socialt ansvar, i år skal gå til en arbejdsplads, der gør noget for at hjælpe nydansker i job.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/erhvervslivet-skal-hjaelpe-med-integrationen

GDPR