dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Erstatning fra region for fyring af allergiramt

KORT NYT
11. SEP 2015 13.51

SYDDANMARK: En opsigelse af en allergiramt social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afdeling i Vejle er endt med en erstatning på 145.000 kr. til den afskedigede medarbejder. Det fremgår af et forlig, som FOA Esbjerg og Region Syddanmark har indgået, oplyser fagforeningen FOA på sin hjemmeside.

Sosuhjælperen brugte 80 gange dagligt sine arbejdsnøgler til at låse døre op og i, og den hyppige kontakt med nøglerne udløste alvorlig nikkelallergi i 2013. For at mindske generne forsøgte hun at sætte plasthætter på nøglerne, men hverken dét eller brug af latexhandsker hjalp. Allergien gav hende udslæt og brændende smerter i hænderne og blev i februar sidste år så voldsom, at hun blev sygemeldt og til sidst afskediget på grund af sygefravær.

- Denne sag er et generelt billede på det, vi ser for tiden: At det bliver sværere for ansatte, der ikke er 100 pct. fit for fight at blive i arbejde. Derfor er det fuldt ud på plads med godtgørelsen, selvom det jo ikke bringer vores medlem tilbage i job, siger jurist i FOA Esbjerg, Lene Gorzelak. Region Syddanmark henviser til, at der er tale om en personalesag og vil ikke kommentere den.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/erstatning-fra-region-for-fyring-af-allergiramt

GDPR