dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Erstatning til fyret fleksjobber hvis vilkår blev forsøgt ændret

KORT NYT
6. MAR 2018 11.51

En person i fleksjob kan ikke bare afskediges for at sige nej til en ændring af arbejdstiden, når netop arbejdstidens placering er en del af fleks-vilkårene. Det har Ligebehandlingsnævnet statueret i en sag, hvor nævnet tilkender en fleksjobber en godtgørelse på 265.000 kr. for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ved ansættelsen af fleksjobberen som receptionist var det aftalt som skånehensyn, at arbejdstiden skulle placeres mellem kl. 8 og kl. 12, men efter omrokeringer fandt arbejdsgiveren det en nødvendig fleksibilitet, at fleksjobberen ligesom de øvrige ansatet i receptionen kunne tildeles forskellige mødetider. Det varslede man overfor fleksjobberen, som imidlertid afviste med henvisning til det aftalte skånehensyn.

Virksomheden betragtede afvisningen som en opsigelse, og det vurderer Ligebehandlingsnævnet som forskelsbehandling, fordi placeringen af fleksjobberens arbejdstid fremgår direkte af løntilskudsbevillingen til hende. Erstatningens størrelse er udmålt under hensyn til at kvinden havde været ansat i fleksjob i virksomheden i mere end ti år.

mk

Læs afgørelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/erstatning-til-fyret-fleksjobber-hvis-vilkr-blev-forsgt-aendret

GDPR