TØNDER / ESBJERG: I løbet af november og december, flytter godt 300 asylansøgere ind på et gammelt hospital i den lille by Hviding i Esbjerg. Udlændingestyrelsen opretter nemlig et nyt asylcenter, som Tønder Kommune skal stå for driften af i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune.
Udlændingestyrelsen er lige nu ved at lægge sidste hånd på planlægningen af det nye asylcenter, som Tønder skal drive gennem afdelingen AsylSyd. AsylSyd står i forvejen for den daglige drift af fire asylcentre i Sønderjylland på vegne af Udlændingestyrelsen.
Det nye asylcenter vil blive taget i brug løbende i anden halvdel af november og frem mod udgangen af året. Udlændingestyrelsen vil også gennemføre mindre istandsættelser af bygningerne og vil ifølge Esbjerg Kommune i videst muligt omfang gøre brug af lokale entreprenører og leverandører til arbejdet.
- Vi vil i tæt samarbejde med Esbjerg sikre en effektiv drift. Når det lykkes godt, indgår asylcentrene i et synergifællesskab med resten af lokalområdet. Det åbner gode muligheder for, at asylansøgere er andet end asylansøgere. De er potentielle kunder hos den lokale købmand, potentielle elever i folkeskolen og potentielle sportsudøvere i det lokale idrætsliv, siger fagchef i Tønder Kommune, Lars Møldrup.
De to kommuner vil sammen med Udlændingestyrelsen holde et informationsmøde i Hviding om de nye asylcenterplaner.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.