dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

EU-pris til ældreprojekt i Fredericia Kommune

Prisbelønnet ældrepleje fokuserer på ældres ressourcer i stedet for at passivisere dem
14. NOV 2012 6.44

FREDERICIA: Repræsentanter fra Fredericia Kommune modtog tirsdag i Bruxelles en pris fra Europa Kommissionen for projektet 'Længst muligt i eget liv'. Et projekt, som Fredericia Kommune også har modtaget KL's store innovationspris for. Det fortæller kommunen.

Prisen blev uddelt i anledning af, at EU har udnævnt 2012 til året for 'Aktiv alderdom og sammenhold mellem generationer'.

Projektet i Fredericia er en ny måde at arbejde med fremtidens pleje på, hvor der er fokus det enkelte menneskets ressourcer og tilbydes rehabilitering i dialog med borgeren - i stedet for som tidligere at yde kompenserende og passiviserende pleje. Med dette projekt har mange ældre borgere genfundet livsglæde og livskvalitet, fordi de er blevet selvhjulpne. Medarbejderne er blevet gladere for at gå på arbejde, og endelig giver 'Længst Muligt I Eget Liv' kommunekassen en besparelse.

- Ældre borgere vil gerne bibeholde et aktivt og selvstændigt liv, hvor de selv bestemmer. Det øger borgerens livskvalitet, det giver stolte og dygtige medarbejderne, og det er sundt for kommunens økonomi, når flere ældre kan klare sig selv. Rehabilitering og satsningen på at gøre ældre aktive i eget liv, gør det muligt, at skaffe de nødvendige ressourcer til at hjælpe de borgere, som har brug for vedvarende omsorg og pleje, sagde socialdirektør Karen Heebøll ved prisoverrækkelsen.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/eu-pris-til-aeldreprojekt-i-fredericia-kommune

GDPR