Danmark overtræder menneskerettighederne på to områder i Europarådets socialpagt. For det første diskriminerer Danmark borgere fra europæiske lande uden for EU-samarbejdet, når det gælder muligheden for at opnå den danske børnecheck.
Og for det andet tillader Danmark både at varetægts- og isolationsfængsle mindreårige i alt for lang tid. Sådan lyder kritikken fra Europarådets Komité for Sociale Rettigheder, der onsdag har offentliggjort sin gennemgang af, hvordan de 47 medlemslande lever op til de menneskerettigheder, de selv har skrevet under på.
- Landene har en forpligtelse til at beskytte sårbare personer som ældre, børn, handicappede og migranter, siger Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland.
Ikke første gang
Der tale om to sager, som Danmark også tidligere har fået kritik for. Nemlig for fire år siden, da Europarådet sidst undersøgte, hvordan det går med at overholde de sociale rettigheder.
Danmark har langt fra tilsluttet sig alle artiklerne i Europarådets socialpagt. Blandt andet er Danmark ikke bundet af den artikel, der specifikt handler om migranter.
Vicesekretariatschef for Europarådets Komité for Sociale Rettigheder, danske Henrik Kristensen, siger, at Danmark 'helt klart ville få problemer med flere paragraffer', ikke mindst retten til familiesammenføringer, hvis Danmark havde været med i den del af samarbejdet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.