dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Færre anbragte børn og unge i 2013

Ankestyrelsens årlige statistik om anbringelser viser, at der blev anbragt færre børn og unge i sidste år end i 2012
30. OKT 2014 11.09

I 2013 afgjorde kommunerne færre sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Der blev samtidig iværksat færre anbringelser. Kommunerne traf 2.106 afgørelser om anbringelse af 0-17-årige børn og unge uden for hjemmet. Der blev iværksat 2.225 anbringelser, og der var ved udgangen af 2013 i alt anbragt 11.614 0-17-årige børn og unge.

Det fremgår af Ankestyrelsens netop offentliggjorte årsstatistik 2013 om anbragte børn og unge.

Andelen af sammenbrud er uændret
Ankestyrelsen registrerer også sammenbrud i anbringelser. Et sammenbrud er, enten når barnet ikke ønsker at være i anbringelsen mere, eller når anbringelsesstedet opgiver. Det kan også være begge dele.

I 2013 var sammenbrud som andel af det samlede antal anbragte ved udgangen af året 4,7 pct. Andelen var den samme i 2012. Siden 2010 er antallet af sammenbrud faldet fra 710 sammenbrud til 545 sammenbrud i 2013. Det svarer til et fald fra 5,5 pct. til 4,7 pct.

Stigning i opfølgninger og andre sagshændelser
Kommunerne træffer løbende afgørelser om forløbet, mens børnene og de unge er anbragt uden for hjemmet. Kommunerne indberettede i alt 15.811 afgørelser og andre sagshændelser i 2013.

Antallet af indberettede afgørelser og andre sagshændelser var i 2013 højere end på noget andet tidspunkt i perioden 2009 til 2013. Sammenlignet med antallet af indberetninger i 2009 var antallet i 2013 steget med i alt 4.255 indberetninger.

Flere 18-22-årige i efterværn med døgnophold
Ved udgangen af 2013 havde 2.101 unge mellem 18 og 22 år døgnophold på et anbringelsessted som led i efterværn. Antallet af unge i efterværn med døgnophold i et anbringelsessted var ved udgangen af 2013 det højeste i hele perioden 2009 til 2013.

 

Læs hele statistikken

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-anbragte-boern-og-unge-i-2013

GDPR