dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Færre får revalidering - selv om det virker

Revalidering er en af de mest effektive måder at få folk i varig beskæftigelse. Alligevel er antallet af mennesker i revalidering styrtdykket
KORT NYT
9. JUL 2014 6.57

Mens der i maj 2004 var 20.138 mennesker i revalidering, var tallet nede på 8.137 mennesker i maj i år. Altså et fald på knap 60 pct. på 10 år. Det til trods for, at en rapport fra 2012 fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet viste, at succesraten i forhold til at få folk i beskæftigelse er højere for folk i revalidering end både ansættelser med løntilskud og virksomhedspraktik, skriver Jyllands-Posten.

Allerede i 2007 kunne man se udviklingen, da antallet af mennesker på revalidering var faldet til ca. 18.000. Dengang kritiserede den daværende beskæftigelsesordfører og nuværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for udviklingen, fordi 'revalidering er noget af det, der virker bedst', som hun dengang udtalte.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen (S), men socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke bekymret for udviklingen i revalideringen. - Vi har netop udvidet rækken af værktøjer til mennesker, der har brug for nogle andre veje ind til arbejdsmarkedet med f.eks. miniflexjob og ressourceforløb. Revalideringsredskabet er godt, men nu er der også andre værktøjer at vælge imellem, siger hun.

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-faar-revalidering-selv-om-det-virker

GDPR