Hvor kommunerne i 2012 budgetterede med at bruge 14,6 mia. kr. på for eksempel døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger for børn og unge med såkaldt særlige behov, forventer de i år et fald i udgifterne på 0,5 mia. Det svarer til et fald på godt 3 pct., og området bliver dermed ifølge de ny budgettal det serviceområde i de kommunale budgetter, der vil opleve det største fald i år, skriver Politiken.
Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt frygter, at en kommune, som tidligere sendte børn og unge på en institution, der var målrettet deres behov, vil vælge en billigere løsning på kommunens egen institution, som så skal modtage børn og unge med meget forskellige behov.
Jane Findahl (SF), formand for KL's børne- og ungeudvalg, mener, at faldet i udgifterne er forventet:
- Efter en række år med konstante stigninger har vi i mange år arbejdet på en omlægning, for vi brugte for mange dyre penge på en forkert måde. Den er den omlægning, vi ser resultaterne af nu.
Tallene har nu fået socialordfører Karin Nødgaard (DF) til at indkalde socialminister Karen Hækkerup (S) i samråd.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.