dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Fagforbund: Politikere sparer fejt

BUDGET 2014 FTF og OAO angriber kommunalpolitikere for ikke at tage ansvar for nedskæringer på service
30. SEP 2013 6.34

KØBENHAVN: Budgetterne er stramme og skal flere steder på en endnu skrappere kur, men politikerne er ikke meget for klare og synlige prioriteringer. I stedet for at droppe byggeriet af en skole eller lukke et plejehjem, smører de nedskæringerne ud i et tyndt lag over budgetterne.

Det viser de foreløbige resultater af organisationerne Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og FTF's årlige møder med medarbejdere i kommunerne om næste års budgetter.

- Det er en lidt fej måde at spare på. Ved at spare lidt på det hele, slører politikerne sammenhængen mellem de politiske beslutninger og de serviceforringelser, borgerne oplever. Samtidig går det ud over arbejdsglæden hos dem, der stadig knokler hver eneste dag på de offentlige arbejdspladser, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Formanden for OAO, Flemming Vinther efterlyser også et klart ansvar:
- Der er kommunale chefer som direkte skriver om besparelserne, at det vil betyde øget arbejdstempo og dårligere arbejdsmiljø, men uden at være konkrete. Det er naturligvis uacceptabelt. De må i stedet tage ansvar for eventuelle serviceforringelser overfor borgerne og fremlægge forslag, der er så konkrete, at deres konsekvenser er tydelige, siger han.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fagforbund-politikere-sparer-fejt

GDPR