dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Falck Jobservice kræver nu endnu mere fra Kolding

Sygedagpenge-konceptet 'No Cure No Pay' skaffede Kolding en masse fejlafgørelser, advokatregninger - og nu også økonomisk efterspil med partneren
21. NOV 2014 7.05

KOLDING: Jobcenter Koldings meget omtalte og udskældte samarbejde med Falck Jobservice A/S om at bringe antallet af borgere på sygedagpenge ned fører nu til et alvorligt økonomisk slagsmål mellem de to partner, skriver JydskeVestkysten, der erfarer, at Falck Jobservice A/S har henvendt sig med et krav om at få udbetalt yderligere 10,5 mio. kr. for sit arbejde i partnerskabsaftalen, som løb fra 2009-12.

Aftalen med Falck Jobservice hed ellers 'No Cure No Pay', og den blev indgået efter flere års himmelflugt i Koldings udgifter til sygedagpenge. Falck skulle ifølge aftalen aflønnes efter en afregningsmodel, som tager udgangspunkt i den besparelse, kommunen fik
Selv mener jobcentret, at alt blev afregnet, da Falck Jobservice fik overført en halv mio. kr. til sin konto i foråret.

- Vi har bemyndiget kommunaldirektøren til at hyre en advokat, så vi er klar til at rykke, hvis det bliver nødvendigt, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

I oktober 2011 kunne vi oplyse, at samarbejdet med Falck Jobservice også kostede Kolding dyrt i advokatregninger. På det tidspunkt 823.982 kr. har advokatbistand - bl.a. i forbindelse med klagesager, som kommunen havde tabt på stribe, fordi den lod Falck-ansatte ulovligt fratage borgere deres sygedagpenge.

Kolding Kommune tabte 33 sager i det regionale beskæftigelsesankenævn. Nævnet har vurderet, at Falck Jobservice har truffet ugyldige afgørelser som såkaldt anden aktør. 146 sygedagpengesager måtte gå om. Udover advokatregninger kom udgifterne til de ekstra sagsbehandlingstimer  og nu vil den partner, der bragte kommunen ud i problemerne, altså have flere penge.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/falck-jobservice-kraever-nu-endnu-mere-fra-kolding

GDPR