KØBENHAVN: Københavns Kommune har taget utraditionelle midler i brug for at finde en plejefamilie til et barn, som endnu ikke er født, men som skal fjernes fra moderen lige efter fødslen, skriver Jyllands-Posten. På Facebook efterlyser kommunens Center for Familiepleje en plejefamilie til den endnu ufødte dreng eller pige, som efter planen kommer til verden ved kejsersnit midt i august.
- Vi plejer normalt at lede i vores database af plejefamilier, men kunne ikke finde en egnet familie, der kan tage den lille. Derfor valgte vi denne fremgangsmåde at annoncere på vores Facebook-side, som følges af mange, som kender området. Vi er mildt sagt overvældede af den massive reaktion, siger centerchef Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune, til Jyllands-Posten, efter at 300.000 visninger af opslaget blev rundet i fredags.
- Jeg undrer mig over, at det skulle være nødvendigt, for kommunen bør jo hele tiden have relevante og godkendte plejefamilier klar, og ellers kan de jo få hjælp hos Socialtilsynet. Samtidig er det ikke en helt diskret og anonym måde at gøre det - moderen til dette barn vil kunne genkende sig selv, hvis hun kommer forbi opslaget, siger næstformand i Plejefamiliernes Landsforening, Marianne List, til Jyllands-Posten om fremgangsmåden.
Kommunen gør det klart, at den lille baby vil blive født med abstinenser, og kommende plejeforældre skal være indstillet på at tilbringe de første måneder på sygehuset. I Danmark vokser 58 pct. af de børn, der er anbragt uden for hjemmet, op hos en plejefamilie.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.