
AALBORG: Det er nu et år siden, at Rehabiliteringscenter Aalborg slog dørene op, og 104 kursister har været igennem et rehabiliterende forløb. Det sker under højskolelignende forhold, hvor kursisterne bor på stedet.
Kursisterne er borgere, der har haft et langvarigt sygdomsforløb, har haft en fraktur, eller er svækket på grund af KOL, gigt eller andre funktionsnedsættelser. På Rehabiliteringscentret gennemgår de et individuelt tilrettelagt forløb på op til 12 uger. Målet er at blive helt eller delvist selvhjulpen.
- Fælles for vores kursister er, at de har været ude for noget, der gør det mere vanskeligt for dem at klare dagligdagen. Vi har i løbet af det første år virkeligt gode erfaringer - og vi fortæller gerne, at vi har haft kursister, der er kommet hertil på en båre og som er gået herfra, fortæller Hanne Hostrup.
Ressourcer frigjort
62 ældre borgere har helt eller delvist sagt farvel til hjemmehjælp. Så langt når alle ikke, men alle opnår en markant forbedring af deres niveau under et ophold. De gode resultater skyldes mange faktorer - og først og fremmest kursisternes motivation og det faktum, at de tages ud af deres hverdag og fuldt ud kan koncentrere sig om deres træning.
- Der er virkelig tale om en win-win situation, siger rådmand Thomas Krarup (K). Borgerne får bedre livskvalitet, og kommunen sparer penge, så vi kan bruge vores ressourcer andre steder. Det viser jo hvilket potentiale, der er i at satse helhjertet på en rehabiliterende indsats.
Rehabiliteringscenter Aalborg er et døgntilbud. Der er plads til 14 kursister.
76 kursister har eller har haft et ophold på centret, og 62 har afsluttet deres ophold.
De 62 afsluttede ophold har gennemsnitligt varet 36 dage, hvilket har betydet en reduktion af hjemmehjælp med gennemsnitlig 9,3 timer pr uge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.