dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fattigdomsgrænse nu på vej

Regeringen vil nu arbejde på en årlig redegørelse fra 2014, som skal følge udviklingen i økonomisk fattigdom
7. JUN 2013 10.34

- SF har talt om behovet for en fattigdomsgrænse i årevis. Derfor er det glædeligt at regeringen nu spiller ud med en fattigdomsgrænse, for det er helt nødvendigt at synliggøre omfanget af fattigdom i Danmark, hvis man skal gøre noget ved problemet, udtaler Jonas Dahl, politisk ordfører for SF

- De seneste opgørelser viser, at der med den nye fattigdomsgrænse var 42.200 fattige i 2010. 10.700 af dem var børn under 18 år. Med andre ord er en ud af fire fattige i Danmark et barn. Det er alt, alt for meget, fortsætter Jonas Dahl

- Fattigdommen har mange konsekvenser, men går især ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Men særligt for de børn, der vokser op i fattigdom, risikerer man, at de dårlige levevilkår bliver en følgesvend resten af deres liv. Derfor er det også godt at regeringens ekspertudvalg ønsker at den økonomiske grænse suppleres af nogle sociale indikatorer, der peger på risikogrupper i forhold til fattigdom, så man som politiker får nogle bud på, hvor man kan gribe ind.

Regeringen vil nu igangsætte udarbejdelsen af en årlig redegørelse fra 2014, som skal følge udviklingen. Overvågningen af økonomisk fattigdom skal give et grundlag for at kunne prioritere og tilrettelægge en målrettet indsats på det socialpolitiske område, fx når satspuljen skal udmøntes. Herunder mulighed for, at også de mest udsatte på sigt kan få en vej gennem uddannelsessystemet og ind i beskæftigelse.

Et ekspertudvalg anbefaler i en ny rapport, at man definerer en person som fattig, hvis personen tre år i træk lever for under 103.200 kr. om året efter skat (for enlige.)
Det svarer til 50 pct. af danskernes medianindkomst. (Dog fraregner man studerende og personer med formue på over 100.000 kroner.)

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fattigdomsgraense-nu-paa-vej

GDPR