FAXE: Kontrolgruppen i Faxe Kommune har i 2017 standset socialt bedrageri for cirka syv mio. kr. fordelt på 109 sager. I 2018 vil kommunen vurdere, om flere sager end tidligere skal meldes til politiet. Det fremgår af kontrolgruppens årsrapport for 2017, som udvalget for Plan & Kultur netop har drøftet, oplyser kommunen.
Kontrolgruppens arbejde havde en samlet effekt på 8,1 mio. kr. i 2017. De 6,9 mio. kr. skyldes, at der fremadrettet ikke skal udbetales ydelser, mens de 1,2 mio. kr. er penge, som skal betales tilbage. Kravet om tilbagebetaling er cirka 600.000 kr. mindre i 2017 end i 2016, men ellers svarer kontrolgruppens samlede resultat nogenlunde til de to seneste års resultater.
Kontrolgruppen fortæller i årsrapporten konkrete, men anonymiserede, sager fra året der er gået. Som den om forretningsmanden, der gik konkurs under finanskrisen. Han fortsatte med at drive konsulentvirksomhed uden at være registreret eller betale skat og moms. Men den halve million, han tjente på den måde, var ikke nok, så han modtog samtidig kontanthjælp. Den sag nu er politianmeldt og afventer behandling ved domstolen.
Eller sagen om kvinden der var på sygedagpenge i Faxe Kommune, mens hun drev sin egen restaurant i en anden kommune.
I 2017 har der været 83 flere anmeldelser end i 2016. Og arbejdet for at dæmme op for snyd fortsætter med uformindsket styrke i 2018.
- I 2018 skruer vi en anelse op for blusset. Vi vil i flere tilfælde vurdere, om sagerne skal meldes til politiet. Og vi vil sætte mere fokus på de såkaldte folkeregistersager, hvor der er mulighed for at give bøder, hvis folk snyder med, hvor de bor, siger Benny Agergaard, centerchef for Kultur, Frivillighed & Borgerservice.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.