Det er almindeligt kendt, at sygemeldte borgere ikke kan modtage sygedagpenge, hvis de vælger at holde ferie - ligegyldigt om ferien bliver afholdt i Danmark eller i udlandet. Og ferien skal aftales med kommune eller arbejdsgiver, før man tager af sted.
Men nu viser en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen, at hvis en sygemeldt borger ikke aftaler ferie med kommunen eller arbejdsgiver, vil ferien blive betragtet som en raskmelding. Derfor skal den sygemeldte ikke bare genoptage sygdomsperioden, efter at vedkommende er kommet hjem fra ferien. Den sygemeldte skal også genoptjene retten til at holde ferie – og leve op til kravene til at få sygedagpenge på ny.
Sagen blev taget op i Ankestyrelsen, fordi en borger uden at aftale det med sin kommune først, holdt ferie i Tyrkiet. Kommunen blev alligevel opmærksom på, at borgeren holdt ferie, fordi man her modtog en anonym henvendelse.
Den pågældende sag er principiel, fordi den viser, at er der sket ændringer i den sygemeldte borgers forhold, som gør, at han eller hun ikke længere opfylder betingelserne for at få sygedagpenge, så kan den sygemeldte ikke få sygedagpenge. For der er jo tale om en helt ny sygemelding.
Ét af de steder, sygemeldte borgere kan komme i klemme, hvis de ikke meddeler ferie til kommunen eller arbejdsgiveren er det såkaldte beskæftigelseskrav. Det slår fast, at man for at modtage dagpenge skal have arbejdet mindst 1924 timer over de sidste tre år.
Det betyder, at hvis borgeren er i slutningen af sin toårige dagpengeperiode, så skal borgeren have arbejdet fuld tid, hvis perioden for sygedagpenge skal kunne genoptaget.
Læs hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.