BORNHOLM: Tre sosu-assistenter og og en sygeplejerske nægter sig skyldige i fejlmedicinering af en 80-årig kvinde fra Bornholm, der døde sidste år. De fire er tiltalt for at have fejlmedicineret kvinden ved i ugevis at have givet hende fire gigtpiller om dagen frem for kun én gang om ugen.
Ifølge anklagemyndigheden bærer de fire en del af ansvaret for den forgiftning, som obduktionsrapporten har erklæret formentlig var en del af dødsårsagen. De fire kvinder er anklaget for at have overtrådt autorisationsloven, men det benægter de alle og nægter sig således skyldige.
Den ene kvinde forklarede onsdag i retten, at både hun og hendes kolleger har gjort opmærksom på, at de ikke syntes, at de havde fået nok undervisning i det Fælles Medicinkort, det online-system, hvor alt medicin registreres. 'Vi var rigtig bange for det her system og var usikre ved systemet' fortalte hun i retten. Anklagemyndigheden kræver de fire kvinder straffet med bøde. Det er endnu ikke oplyst, hvornår der afsiges dom.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.