KØBENHAVN: Over en 10-årig periode er andelen af fattige i Danmark mere end fordoblet. Særligt på Sjælland har stigningen i fattigdom været stor. Der bor stadig flest fattige i landets store byer, men samtidig er koncentrationen af fattige i byerne mindre markant end tidligere. Det oplyser AE-rådet.
For Danmark samlet set er andelen af fattige, målt efter den nye officielle fattigdomsgrænse, mere end fordoblet i perioden 2001 til 2011. I 2011 var der omkring 47.400 fattige i Danmark.
Stigningen i fattigdom har især ramt Sjælland hårdt. I 2001 var fattigdommen på Fyn, Jylland og Sjælland relativt set omtrent den samme. Men mens fattigdommen på Fyn og i Jylland er fordoblet fra 2001 til 2011, voksede andelen af fattige på Sjælland med 2½-gang. I 2011 var der godt 24.000 økonomisk fattige på Sjælland og godt 19.000 fattige i Jylland.
bi
Fattige er efter regeringens officielle fattigdomsgrænse personer, som i tre år har haft en disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor familien ikke har haft en nettoformue over 100.000 kr. per voksen, og hvor der ikke er studerende over 17 år i familien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.