De seneste år er antallet af flygtningebørn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, eksploderet, viser en ny Momentum-kortlægning. I 2009 fik kun 375 børn opholdstilladelse i Danmark, mens det i 2015 var 7.448. Det seneste år er der sket en tredobling fra 2.518 i 2014. Udviklingen skyldes ikke blot, at der samlet set er blevet flere flygtninge, men også at andelen af børn blandt flygtninge og familiesammenførte i 2015 var på det hidtil højeste niveau – 41 pct. af alle opholdstilladelser blev givet til børn.
Hvis de foreløbige prognoser for flygtninge og familiesammenførte i 2016 holder stik, vil antallet stige endnu mere markant i 2016. Der kan reelt blive tale om cirka 15.000 børn i 2016 – svarende til en fordobling i forhold til 2015.
- Det er en særlig udfordring, når det kommer til flygtningebørnene. Vi skal finde løsninger, som giver dem en god start på livet i Danmark uden at svække de danske børns muligheder i daginstitutioner og skoler. Samtidig skal det være løsninger, som det er praktisk og økonomisk muligt at gennemføre med de ressourcer, vi nu engang har. Og det er en svær balancegang, siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Læs hele artiklen hos Momentum.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.