dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Eva Clausen er i jobrotation på Broager Plejecenter og søger ind på soso-hjælperuddannelsen.

Flere gode sider ved rotationsydelsen

34 ledige, som Sønderborg Kommune har taget ind for at vikardække ansatte, som efteruddannes, er kommet i job eller vikariat

SØNDERBORG: Baggrunden for, at plejecentrene i Sønderborg Kommune er gået sammen om at benytte sig af akutpakkens mulighed for jobrotation er, at plejecentrene i løbet af i år og næste år vil efteruddanne 200 medarbejdere i bl.a. effektive arbejdsgange (LEAN) og håndtering af borgere med demens. Når disse medarbejdere er på kursus, er der brug for afløsere - og her er foreløbig to hold med tilsammen 45 ledige kommet i gang, oplyser kommunen.

Holdene er fordelt med lige mange uddannede og uuddannede.
- Det er gået over al forventning. Nogle har i forløbet sikret sig fast arbejde, nogle er vikarer, mens andre er stoppet af andre årsager - f.eks. er nogle blevet afklaret med, at det ikke er i plejesektoren, deres fremtid ligger. Det er jo også vigtigt i forhold til at komme videre i sit liv, siger plejecenterchef Lene Corydon-Petersen.

Hun siger videre, at der er tale om en dobbelt win-win situation, hvor de ansatte får styrket både faglighed og arbejdsglæde som led i en strategisk kompetenceudvikling, som kommer vore ældre borgere til gavn. Og hvor ledige får mulighed for at snuse til faget, måske endda få job eller tage en uddannelse inden for sosu-faget.

Jobrotationen på Sønderborgs plejecentre er etableret i et samarbejde mellem Jobcentret, FOA Sønderborg, Sosu-skolen i Aabenraa, Udviklingshuset og Social og Sundhed, og også FOA (Fag og Arbejde) er begejstret for de foreløbige erfaringer:

Dagpenge på stand by
Tony Hansen, social- og sundhedssektorformand i FOA, siger:
- Det er et rigtig fint forløb, vi her har været med i, og det skyldes ikke mindst, at kommunen har inddraget alle aktører - det har virkelig kvalificeret projektet. Der er udelukkende positivt: nogle får lejlighed til at snuse til faget, andre får mulighed for at vise ansigt på en arbejdsplads og måske sikre sig job, og så er der den fine sidegevinst, at dagpengeperioden sættes på stand by, mens man får rotationsydelse.

Det er godt i denne tid, hvor det er vanskeligt at få job og hvor risikoen for at miste dagpengeretten er reel. De, der allerede har job, bliver opkvalificeret, og yderligere er der indgået en aftale om 24 uddannelsesstillinger i kommunen, som er oprettet med henblik på, at de, der får jobbene skal påbegynde uddannelse inden for et år. At hele projektet oven i købet er næsten udgiftsneutralt, gør det bare til en mange gange win-win situation, siger Tony Hansen.


Status nu, hvor de to første hold i rotation som følge af efteruddannelse inden for demens i Sønderborg Kommune er gennemført, er - ud af 45 kursister - at:

• 11 er i job
• 23 er rotationsvikarer
• 11 er stoppet

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-gode-sider-ved-rotationsydelsen

GDPR