dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere kommuner kræver toppris for ældremad

Tre af fire kommuner udnytter nu prisloftet på 3.374 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling
19. OKT 2014 15.21

Da politikerne i 2009 indførte et loft på 3.000 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling, blev 40 kommuner automatisk tvunget til at sætte prisen ned, men omvendt forudså flere eksperter, at loftet efterfølgende ville fungere som en magnet for de billigere kommuner, som nu kunne hæve deres priser, fordi loftet ville blive opfattet som en vejledende pris.
Nye tal fra Indenrigs- og Økonomiministeriet tyder på, at det netop er, hvad der er sket, oplyser Jyllands-Posten.

I 2010 - det første hele år med prisloftet - var det godt halvdelen af landets kommuner, 54 af 98, der lå på prisloftet eller 100 kr. derfra. Fire år senere, i 2014, er det tal steget til 74 - eller tre af fire kommuner. Prisloftet er i dag reguleret til 3.374 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling.

Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, forudså tendensen og er derfor ikke overrasket over udviklingen, særligt fordi kommunerne siden 2010 har været økonomisk pressede.

- Det er politisk omkostningsfrit, fordi man kan argumentere med, at der er det loft, og at mange andre kommuner også har lagt sig på det. Derfor er det en let måde at skaffe penge i budgettet på, siger han til Jyllands-Posten.

Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, mener, at de ældre bliver 'pelset' af kommunerne, så mange knapt har råd til at købe en gave til børnebørnene.

Læs mere på Jyllands-Posten

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-kommuner-kraever-toppris-for-aeldremad

GDPR