Langt flere danske kommuner end tidligere tager i dag ansvar for at beskytte børn og unge mod digitale overgreb.
66 ud af landets 98 kommuner forholder sig nu til digitale overgreb i deres beredskabsplaner til håndtering af overgreb mod børn og unge. Det viser en ny kortlægning fra Red Barnet og TrygFonden.
Det er en markant fremgang sammenlignet med 2022. Her havde kun 24 kommuner digitale overgreb med i planerne.
Udviklingen glæder Pernille Spitz, der er chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet.
Hun kalder det "rigtig positivt", men også utilstrækkeligt.
- Det er stadigvæk ikke godt nok, at der er så mange kommuner, som enten slet ikke har en opdateret beredskabsplan eller ikke har det digitale med, siger hun.
32 kommuner har ikke digitalt beredskab
Digitale overgreb kan tage mange former. Det kan være grooming, afpresning eller deling af intime billeder eller videoer uden samtykke.
Det er alvorlige handlinger, der kan skade børn og unges trivsel og udvikling.
Alligevel er der 32 kommuner, der stadig ikke har indarbejdet det digitale aspekt i deres beredskab.
- Det er jo almindeligt kendt, hvor meget tid børn og unge i dag bruger online, og hvor stor en andel af børn og unge, der både har negative oplevelser online og bliver udsat for forskellige former for digitale krænkelser, siger hun.
- Så det kan undre mig rigtig meget, at der er så mange kommuner, der ikke har syntes, at det var vigtigt at implementere i beredskabsplanerne.
I maj 2025 udgav Social- og Boligstyrelsen en ny national guide til, hvad kommunernes beredskabsplaner skal indeholde.
Her bliver digitale overgreb for første gang ligestillet med fysiske og psykiske overgreb.
Og det er der god grund til, understreger Pernille Spitz.
- Vi ved fra forskning, at digitale - eksempelvis seksuelle - overgreb kan have lige så skadelige effekter som fysiske overgreb. Børn og unge kan blive lige så påvirket af dem, siger Pernille Spitz.
Fire kommuner har ikke opdateret beredskabsplaner
En undersøgelse fra Epinion sidste år viste, at 69 procent af børn og unge i alderen 9 til 17 år havde været udsat for digitale krænkelser eller ubehagelige oplevelser online inden for det seneste år. I 2021 var tallet 42 procent.
Særligt deling af intime billeder og videoer uden samtykke samt trusler og afpresning er i markant vækst.
Kortlægningen fra Red Barnet og TrygFonden viser også, at fire kommuner slet ikke har opdateret deres beredskabsplaner, som ellers skal fornyes mindst hvert fjerde år.
Det drejer sig om Fanø, Langeland, Samsø og Thisted, hvis planer er fra enten 2019 eller 2020.
- Det er jo et rigtig dårligt signal at sende til kommunens borgere, hvis man ikke engang får den opdateret inden for det minimum, som hedder hvert fjerde år, siger Pernille Spitz fra Red Barnet.
Digitale krænkelser mod børn og unge er et stigende problem
Ubehagelige oplevelser online er en realitet for mange børn og unge - særligt deling af intimt indhold stiger.
En stor del af børn og unges tid og sociale liv foregår i dag online.
Men det er langtfra alle digitale oplevelser, der er positive. I 2024 lavede Epinion en undersøgelse for TrygFonden og Red Barnet om børn og unges digitale liv.
Undersøgelsen bygger på svar fra 4171 børn og unge i alderen 9 til 17 år.
Her er et udpluk af resultaterne om digitale krænkelser:
- "Digitale krænkelser" dækker over et bredt spektrum af grænseoverskridende oplevelser online. Det kan være at blive talt grimt til, blive afpresset, blive tvunget til at sende intime billeder - eller modtage den slags billeder uden at have bedt om det.
- I rapporten bruges betegnelsen "digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser" for at få hele spektret med.
- 69 procent af børn og unge i alderen 9 til 17 år havde i det seneste år været udsat for en eller flere digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser online. Det er en markant stigning fra 2021, hvor tallet var 42 procent.
- 32 procent havde set voldsomme billeder eller videoer, som de ikke ønskede at se.
- 29 procent havde oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem på nettet.
- Andelen, der havde fået delt private eller intime billeder eller videoer mod deres vilje, var steget markant - fra 3 procent i 2021 til 9 procent i 2024.
- 10 procent havde oplevet at blive truet eller afpresset online.
- Snapchat var med 49 procent det medie, hvor de fleste ubehagelige oplevelser online forekom. Derefter var 20 procent på TikTok og 14 procent på Instagram.
Kilder: TrygFonden og Red Barnet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
