KØBENHAVN: Lån en pose penge af os, og start din egen forretning. Sådan lyder tilbuddet til arbejdsløse i et støt stigende antal kommuner, der nu tilbyder såkaldte mikrolån. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget.
Siden A4 skrev om ordningen første gang for to år siden, er både København, Køge og Hvidovre kommuner fulgt i fodsporene på Aarhus, der har været foregangskommune på området. Således har arbejdsløse i mindst fire kommuner i dag mulighed for at få et mikrolån, hvis ellers betingelserne er i orden. Og i yderligere mindst fem andre kommuner er der lignende ordninger på vej.
Mikrolånene er typisk op mod 50.000 kr., der kort fortalt kan lånes rentefrit af modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension, hvis de ellers har en fornuftig idé. Den seneste kommune, der har åbnet kommunekassen for mikrolån, er Køge. Her startede projektet for to måneder siden, og kommunen er nu i gang med at finde de første kandidater, der skal forsøge at skifte tilværelsen på overførselsindkomst ud med en tilværelse som selvstændig og selvforsørgende. Der er afsat en halv million kroner om året frem til 2017 til projektet, hvor kommunen håber på at bevilge seks til otte lån om året.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.