dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere langtidsledige havner på kontanthjælp

KORT NYT
7. AUG 2014 7.41

Hver anden af de kontanthjælpsmodtagere, som er parate til at gå i arbejde, er nu langtidsledige, viser tal fra på fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Fagbladet 3F.

Det er en kraftig stigning, som begyndte fra starten af 2013. Samtidig er andelen af langtidsledige på dagpenge på vej ned. Tidsmæssigt falder det sammen med, at fra januar 2013 og frem har mange ledige mistet retten til dagpenge på grund af dagpengereformen og er i stedet henvist til blandt andet uddannelsesydelse og kontanthjælp.

- Det er den oplagte forklaring, at der er tale om dagpengemodtagere, som er faldet ud af dagpengesystemet og er røget på uddannelsesydelse eller kontanthjælp, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, lektor Thomas Bredgaard.

Han påpeger, at det er særligt svært for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

- Når konjunkturerne går op, bliver de ressourcestærke ledige ansat først. Gruppen af langtidsledige er langt mindre konjunkturfølsom. Det kan skyldes flere ting; for eksempel helbredsmæssige problemer eller manglende kompetencer, men også at det i sig selv medfører en form for stigmatisering overfor arbejdsgiverne. Men det er altså typisk dem, der ansættes til sidst, siger arbejdsmarkedsforskeren.

 

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-langtidsledige-havner-paa-kontanthjaelp

GDPR