dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere nordjyske asylcentre lukker

KORT NYT
17. AUG 2015 6.12

Antallet af asylansøgere rasler ned, og det tvinger de nordjyske centre til at lukke i hundredvis af pladser. Asylcenter Vesthimmerland lukker over 400 pladser i år, og den anden store nordjyske operatør, Asylcenter Jammerbugt, reducerer med lige så mange pladser, skriver DR Nordjylland. Det er asylansøgere fra stort set alle nationer, der kommer færre af. Der er dog et par markante undtagelser, da der stadig er mange asylansøgere fra især Syrien og Eritrea.

Beboerne på centrene, som lukker pladser, bliver flyttet til andre centre, og det er de ikke meget for, siger centerleder Nina Svendsen, Asylcenter Jammerbugt, til DR Nordjylland. Flytningerne gennemføres derfor så skånsomt som muligt, og når det er muligt, efterkommes deres ønsker om, hvor de gerne vil flyttes hen. Ligeledes prøver man altid at sørge for, at børnene kan blive i den samme skole.

Asylcenter Jammerbugt driver stadig to centre i Sønderjylland, fire i Hjørring og Brønderslev Kommune, foruden centre i Tranum og Brovst. I alt har centeret cirka 1.700 asylansøgere.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-nordjyske-asylcentre-lukker

GDPR