
KØBENHAVN: Flere og flere ansatte er bange for at de mister jobbet, hvis de går ud i offentligheden og fortæller om problemer på arbejdspladsen. Det kan fx være problemer med for få ressourcer til at udføre arbejdet ordentligt, eller det kan handle om elendigt arbejdsmiljø, der gør de ansatte syge og ineffektive.
Det fortæller FTF på baggrund af en undersøgelse af ytringsfrihed foretaget blandt 4.000 medlemmer af FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
I løbet af bare to år er andelen, der frygter for at miste jobbet, hvis de bruger deres ytringsfrihed, steget hele otte procentpoint: fra 32 pct. i 2010 til 40 pct. i 2012. Ser man alene på de offentligt ansatte, hvor FTF har tal tilbage fra 2006, er der sket en yderligere stigning i frygten for at det kan koste jobbet at bruge ytringsfriheden. I 2006 gjaldt det 23 pct. af de offentligt ansatte, og i 2012 var andelen steget til 37 pct.
Det haster med at få gjort noget ved den udbredte frygt for at miste jobbet eller for andre sanktioner for at bruge ytringsfriheden, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF:
- Tallene viser, at alt for mange frygter for selve deres ansættelse, hvis de går til offentligheden og fortæller om kritisable forhold på jobbet, eller hvis de deltager i den offentlige debat med viden og synspunkter, siger hun.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.