dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere penge til nedrivning af faldefærdige huse

3500 faldefærdige bygninger jævnet med jorden de senere år, hvor kommunerne har sat ind over for social forslumring

KØBENHAVN: Kommunerne har revet 3500 faldefærdige bygninger ned de senere år. Og 1325 huser er blevet renoveret. Det viser en evaluering, Ministeriet for by, boliger og landdistrikter har foretaget af den såkaldte Indsatspulje samt de regler, der regulerer kommunernes muligheder for at sætte ind overfor faldefærdige huse.

Ganske opsigtsvækkende viser evalueringen også, at en fjerdedel af kommunerne har opnået positive resultater i forhold til at forebygge og afhjælpe social forslumring. Det er særligt sket ved at kommunerne har fjernet udlejningsboliger, der er uegnede til beboelse.
Kommunerne har i 2010 og 2011 kunnet søge støtte fra Indsatspuljen til byfornyelse og konkrete nedrivninger af faldefærdige boliger. Nu sætter regeringen ind over for de dårlige huse med en permanent bevilling.

- Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at stoppe grådige boligspekulanter, der udlejer elendige boliger til socialt svage familier. For det første vil jeg afsætte 75 mio. kr. af byfornyelsesmidlerne til blandt andet nedrivning og istandsættelse som en permanent bevilling. For det andet skal vi se på, om vi kan ændre reglerne, så kommunerne kan føre sager mod boligspekulanter, der udnytter svage borgere, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).

bi

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-penge-til-nedrivning-af-faldefaerdige-huse

GDPR