dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere underretninger - men lige så mange reelle børnesager

87 pct. flere underretninger om mistanker om mistrivsel og overgreb i Kolding er først og fremmest udtryk for øget tværfagligt samarbejde

KOLDING: En stigning i antallet af underretninger om overgreb og mistanke om mistrivsel blandt børn og unge i Kolding Kommune på hele 87 pct. fra 2013 til 2014 kunne sætte alle alarmklokker i gang, men der er en fornuftig forklaring bag tallene, lyder det fra Kolding Komune.

- Det øgede antal indberetninger er ikke et udtryk for, at vi i Kolding oplever flere overgrebs- eller voldssager mod børn. Antallet af reelle sager ligger fortsat nogenlunde stabilt. Stigningen er simpelthen et udtryk for en bedre forebyggende indsats og et øget fokus på området fra både professionelle og private, forklarer formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (SF).

I oktober 2013 trådte regeringens Overgrebspakke i kraft, og da blev der meget nemmere adgang til at underrette mistanker om mistrivsel og overgreb - både for almindelige borgere og for de grupper af fagfolk, der i deres arbejde ofte er i kontakt med børn og unge.

Børnelinealen
Og at det er blevet enklere for den almindelige borgere at underrette kommunen, bekræfter tallene. Antallet af underretninger fra private borgere er steget med 163 pct.

I Kolding er Overgrebspakken desuden hjulpet på vej af en genlancering af Børnelinealen, der er et arbejdsværktøj, som fagfolk benytter for at sikre et fællessprog mellem alle de kommunale tilbud.

- Genlanceringen af Børnelinealen betyder, at familieafdelingen hører om børn i begyndende mistrivsel tidligere i et forløb. Det giver meget bedre mulighed for, langt før, at give både børn og forældre en hjælpende hånd eller gribe ind, hvis det er meget alvorligt, siger Lis Ravn Ebbesen.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-underretninger-men-lige-saa-mange-reelle-boernesager

GDPR