I forhold til juni sidste år har Aalborg Kommune oplevet en stigning på 10 pct. af unge under 25 år, der har søgt kontanthjælp i juni i år. I Odense er stigningen på 9 pct., i Esbjerg på 9 pct., i København på 5 pct., og i Aarhus er den samlede ledighed for unge fra 16 til 29 år steget med 9 pct., viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.
- Vi er på vej til et ressourcespild af unge ud over alle grænser. Jeg håber, at regeringen meget snart kommer med nogle løsninger til, hvordan vi kan hjælpe de unge, bl.a. med at skaffe flere praktikpladser, siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus, Hans Halvorsen (S), til Jyllands-Posten.
Hvad angår praktikpladser, fremsætter Dansk Arbejdsgiverforening nu et forslag om, at der skal indføres adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne til eksempelvis uddannelserne til elektriker, tømrer og slagter for at højne det faglige niveau og for at standse frafald – mod til gengæld at kunne give bedre garanti for, at de unge kan få en praktikplads.
Regeringen har bebudet, at en indsats mod ungdomsarbejdsløsheden bliver en af efterårets vigtigste opgaver, og vil inden længe fremlægge et såkaldt ungeudspil.
lcl
Esbjerg Kommune har gjort opmærksom på, at Jyllands-Posten havde bragt et forkert tal, når det gælder Esbjerg Kommune, der skulle have haft en stigning på hele 40 pct., hvilket vi også citerede på dknyt. Det rigtige tal er 9 pct.
Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmarks 6 største byer fra juni 2011 til juni 2012:
København 4 pct.
Aarhus 4 pct.
Odense 7 pct.
Aalborg 10 pct.
Esbjerg 9 pct.
Randers 12 pct.
Kilde: Jobindsats.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.