I kampen om at komme bandekriminaliteten til livs samler der sig nu et flertal i Folketinget, som vil se nærmere på de mange bandemedlemmer, der er på kontanthjælp.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet mener ikke, at man skal kunne være bandemedlem og modtage kontanthjælp samtidig.
Der er dog flere bud på bordet i forhold til, hvordan der skal sættes ind mod de bandemedlemmer, som er modtagere af offentlige ydelser.
S vil med til forhandlinger
Til TV2 fortæller beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at han går efter en model, hvor bandemedlemmer, der har udstået sin straf, skal ned på en mindre ydelse. Det skal minde om integrationsydelsen.
- Er man bandemedlem, og bliver man dømt for banderelateret kriminalitet, så skal det have konsekvens i forhold til ens offentlige ydelser, siger han.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, siger til Ritzau, at det er værd at forsøge at tage de offentlige ydelser fra bandemedlemmer.
Leif Lahn Jensen kan sagtens se regeringens forslag som en mulighed. Nu håber han bare på, at regeringen snart vil invitere Socialdemokratiet til forhandlingsbordet.
Det virker ikke
Over for TV2 foreslår Dansk Folkeparti at give dømte bandemedlemmer en karantæne på fem år, hvor de ikke kan modtage kontanthjælp
I september kunne Radio24syv berette, at flere end tre ud af fem bandemedlemmer sidste år modtog kontanthjælp.
Tal fra Rigspolitiet og Skat, som radiostationen fik aktindsigt i, viser, at 228 ud af de 358 personer, der 1. maj 2017 var opført i politiets banderegister, fik udbetalt kontanthjælp i løbet af 2016.
Det fik dengang Dansk Folkeparti til at kræve kontanthjælpen frataget samtlige bandemedlemmer - også selv om de lever op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det vil dog ikke virke at fratage bandemedlemmer kontanthjælpen, vurderer John Hatting, landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, som organiserer de civilt ansatte i fængselsvæsenet.
- Jeg er fuld af forståelse for, at politikerne i Folketinget prøver med alt, de kan finde på. Men rockere og bander lever af narkopenge, og kontanthjælpen spiller en mindre roller. Men for dem, som er på vej ud af kriminaliteten, er den vigtig, og derfor kan forslaget være med til at fastholde folk i det dårlige selskab, siger John Hatting.
Relation ryger med ydelserne
Også Poul Kellberg, der er direktør i organisationen Comeback, som laver exitprogrammer for unge i bandemiljøerne, tvivler på, at regeringens forslag vil have nogen effekt i forhold til at få unge drenge væk fra banderne.
Han mener derimod, at det er vigtigt at bevare en kontakt til bandemedlemmerne. Hvis den offentlige ydelse fjernes, fjerner man også relationen til systemet.
- De her drenge har brug alternativer til det miljø, de er en del af, som er så attraktive, at de vælger det til. Og det koster altså penge, siger han.
Bandekriminaliteten, der på det seneste er eskaleret i København, har de seneste uger kostet tre personer livet.
Senest blev en 22-årig mand torsdag dræbt af skud ved Mjølnerparken på Nørrebro.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
