Flygtninge risikerer fremover at skulle vente markant længere på at blive genforenet med deres familier, end tilfældet er i dag, skriver Berlingske søndag. På grund af det historiske pres på det danske asylsystem har Udlændingestyrelsen fordoblet såkaldte servicemål for sagsbehandlingen fra fem til ti måneder.
Samtidig oplyser Udlændingestyrelsen til Berlingske, at også den samlede asylproces forventes at blive længere i løbet af 2016. I dag tager processen i gennemsnit fem måneder fra registrering til afgørelse af asylansøgningen, og den tid ventes at stige til syv måneder. Samlet set betyder det, at den enkelte flygtning kan komme til at vente mere end et halvt år længere end i dag på at få familiesammenføring.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder det ifølge Berlingske for en 'nødvendig beslutning', men selv om kritikere har forståelse for, at Udlændingestyrelsen er under et voldsomt pres, kræver de et politisk indgreb fra regeringen for at annullere beslutningen. 'Børn dør dagligt i Syrien', kommenterer generalsekretær Jonas K. Lindholm fra Red Barnet, og generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp advarer om at 'det kan komme til at koste dyrt på den lange bane'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.