dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

FOA-flertal for at forlade OAO var snævert

Udmeldelsen af Offentligt Ansattes Organisation skete på baggrund af stemmerne 24-19 i forbundets hovedbestyrelse
26. JUN 2013 13.00

Det var ikke et fuldtonende ja i FOA's hovedbestyrelse, da de i går besluttede sig for at forlade kartellet OAO i protest mod OAO's deltagelse i den såkaldte mini-trepartsaftale.

FOA oplyser til dknyt, at spørgsmålet om udmeldelse skete med stemmerne 24-19 i hovedbestyrelsen, der iøvrigt rummer 64 i alt.

Udmeldelsen, der får virkning fra nytår, har fået stærke kommentarer med på vejen fra bl.a. formanden i OAO, Flemming Vinther, samt Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

FOA har bl.a. gjort gældende, at det er helt uforståeligt, at parterne i mini treparts-aftalen vil blande sig i, hvorvidt kommuner og regioner skal kunne få dispensation fra bestemmelser i de aftalte overenskomster. Samt at aftalen angiveligt også skulle inddrage regeringens planer om at spare 12 mia. kr. gennem effektiviseringer i den offentlige sektor, herunder på arbejdstidsregler og arbejdsforhold.

I OAO er synspunktet dermod, at OAO hverken har givet tilsagn om at finde 12 milliarder eller har aftalt, at overenskomsterne skulle kunne fraviges. Herfra pointeres det derimod, at det udelukkende er de relevante overenskomstparter, der kan fravige egne aftaler.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/foa-flertal-for-at-forlade-oao-var-snaevert

GDPR