Dermed har det største forbund på det offentlige arbejdsmarked nu godkendt overenskomsterne for de næste to år. På det kommunale område sagde 87,3 pct. ja, mens 12,7 pct. stemte nej. På det regionale område stemte 83,1 pct. ja, mens 16,9 pct. sagde nej.
- Jeg er glad for, at så stort et flertal af FOAs medlemmer har stemt ja til den nye overenskomst. Forhandlingsvilkårene har været vanskelige med barske krav fra arbejdsgivernes side. Og hvor resultatet i 2011 var smalt er resultatet i år decideret magert, siger Dennis Kristensen og fortsætter:
- Men det er uholdbart, hvis vi i krisetider kun kan forhandle så magre resultater igennem. Hvis ikke overenskomstforhandlingerne i 2015 skal ende i det rene anorexi, så må der nye boller på suppen.
FOA efterlyser, at parterne sammen kan tage hul på at skabe forbedringer for lønmodtagerne, som ikke kun er de klassiske lønstigninger.
- Hvis arbejdsgiverne og vi er enige i, at overenskomstsystemet er vigtigt, og at det er krumtappen i den danske arbejdsmarkedsmodel, så er det også afgørende, at der finder nytænkning sted. Og så nytter det ikke noget, at arbejdsgiverne møder op med så ultimative krav, som vi har set det i både vores og lærernes forhandlinger, siger Dennis Kristensen.
Stemmeprocenten var på 31,18 pct. på det kommunale område og 34,74 pct. på det regionale område. Det er en smule lavere end i 2011, hvilket ærgrer FOAs formand. Han mener, at det skyldes, at resultatet af forhandlingerne har været magert.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.