
SJÆLLAND: FOA og LO indleder nu en arbejdsretssag mod Region Sjælland og Danske Regioner i anledning af de varslede afskedigelser af portører i Region Sjælland. Ved et kommende fællesmøde vil regionen blive bedt om omgående at trække dem tilbage.
Regionen varslede i sidste uge, at 20 portører havde valget mellem at blive serviceassistent eller at betragte sig selv som opsagt. Men den fremgangsmåde holder ikke, mener FOA og LO.
- Sagen handler i første omgang om de 20 portører, der har fået et valg mellem at skifte fra portøroverenskomsten til serviceassistentoverenskomsten eller betragte sig selv som opsagte. Men regionen har stillet i udsigt, at et større antal portører og ansatte på rengøringsoverenskomster tilsvarende skal skifte overenskomst i de kommende år på samme vilkår. Dermed bryder Region Sjælland den forpligtelse, som en overenskomst indeholder til at være loyal overfor overenskomstens indhold og dækningsområde, siger FOA's forbundsformand Dennis Kristensen.
Han mener også, at regionen misbruger sin ledelsesret ved at sætte en pistol for panden for de portører, som man har vurderet bedst egnet til uddannelsen som serviceassistent, samtidig med at de pågældende vil blive afskediget, hvis de siger nej tak.
- Det er også afgørende at slå fast, at det ikke er arbejdsmangel, der kan begrunde afskedigelserne, fordi arbejdsopgaverne ikke fjernes, men fortsat skal udføres - formentlig fuldstændig som i dag, siger Dennis Kristensen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.