
HORSENS: Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har netop indstillet Sundhed og Omsorg i Horsens Kommune til en akkreditering efter Den Danske Kvalitets Model inden for områderne sygepleje og genoptræning. En akkreditering, der betyder en blåstempling af områdets arbejdsindsats, og en sikkerhed for kvalitet i serviceydelserne til borgerne. Det er første gang en kommune bliver indstillet til akkreditering inden for sygepleje og genoptræning, fortæller Horsens Kommune. Kommunen afventer nu den endelige akkreditering fra IKAS.
- Akkrediteringen er et kvalitetsstempel på de ydelser, vi hver dag leverer til borgerne. Den er en garanti for, at medarbejdere og ledere kender og efterlever en række standarder i deres arbejde, siger Ældre- og Sundhedschef i Horsens Kommune, Tage Carlsen.
For at klæde medarbejderne bedst muligt på til akkrediteringen, er alle 72 pleje- og træningsenheder i Horsens Kommune blevet udstyret med info-touchskærme. På skærmen har medarbejderne altid den nyeste version af retningslinjerne for deres arbejde lige ved hånden. Tilbagemeldingen fra surveyorne blev streamet live til skærmene i alle enheder.
bi
FAKTA:
Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, som skal
- - sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser
- - skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb
- - forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet
(Kilde: www.ikas.dk)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.