KØBENHAVN: I disse dage åbner Danmarks første moske kun for kvinder – og med kvindelige imamer – i København. Det skriver Politiken. Kvinden bag projektet, imam Sherin Khankan, kalder det 'et feministisk projekt'. Mariam Moskeen, som den hedder, skal ledes af og for kvinder, og det er også kvinder, der skal stå for fredagsbønnen.
- Mange kvinder og unge kommer slet ikke i moskeerne, fordi man træder ind i et mandsdomineret og patriarkalsk rum, hvor manden har ordet på talerstolen, manden leder bønnen, manden er i fokus og dominerer. Derfor skaber vi nu en moske på kvinders præmisser, siger hun til Politiken.
Kvindemoskeen er en modernisering af islam, og det er positivt, mener Mehmet Ümit Necef, som er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Initiativet bliver derimod kritiseret af Dansk Islamisk Center. Moskeen ligger på et indtil videre hemmeligt sted i København, fordi kvinderne er bange for repressalier ved at indtage det religiøse rum.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.