dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Første sjællandske OPP-plejecenter på vej

Efter udbud har Holbæk Byråd valgt Danske Diakonhjem til at stå for opførelse og senere drift af det nye plejecenter i Tølløse
20. APR 2015 9.04

HOLBÆK: Efter Holbæk Byråds møde den 15. april er der taget endnu et skridt mod etableringen af det første offentligt-private (OPP) plejecenter på Sjælland og blot det andet af sin slags i Danmark, oplyser Holbæk Kommune.

Byggeriet er tilpasset området vest for Sønderstrupvej i Tølløse og harmonerer med de naturskønne omgivelser. Hensigten med byggeriet er at skabe en aktivt udeområde, som også inviterer andre mennesker til at benytte området.

Indtil videre løber aftalen med Danske Diakonhjem i ti år men med mulighed for at forlænge aftalen i yderligere fem år. Kontrakten har en forventet værdi på omkring 400 mio. kr. og rummer blandt andet design, projektering og opførelse af 65 plejeboliger med tilhørende fællesarealer, servicefaciliteter, produktionskøkken og dagcenter, levering af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt madservice, daglig drift af dagcenter, levering af almen sygepleje, løbende drift og vedligehold og bygninger og arealer, administration af boligerne samt deltagelse i et udviklingssamarbejde.

Det nye plejecenter i Tølløse skal stå færdigt i 2017, hvor det afløser de nuværende plejecentre i henholdsvis Tølløse og St. Merløse samt dagcenteret i Tølløse.

De medarbejdere, som i dag arbejder på de ovennævnte steder, virksomhedsoverdrages til Danske Diakonhjem, når det nye plejecenter er en realitet.

Det forventes, at første spadestik til det nye byggeri tages i begyndelsen af 2016.

ka


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/foerste-sjaellandske-opp-plejecenter-paa-vej

GDPR