dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fokus på kortuddannede storrygere

Sundhedsministeren klar med 42 mio. til rygestop - kommunerne kan modtage over halvdelen
8. APR 2014 10.09

KØBENHAVN: Kun 17 pct af den danske befolkning ryger. Blandt dem er der langt flere med en kort uddannelse end med en lang. Nærmere bestemt er der tre-fire gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede som blandt de længst uddannede. Det oplyser Sundhedsministeriet,

Som led i sundhedsministerens ønske om at gøre en indsats for særligt udsatte grupper i samfundet - herunder dem med korte eller ingen uddannelse, som generelt lever kortere - bliver der nu målrettet 42 millioner kroner til storrygere.

- Den ulighed bliver vi nødt til at knække, og derfor er midlerne i den her pulje målrettet storrygerne, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Pulje til kommuner
Puljen på 42 mio. kr. skal gå til både en informationskampagne og til to ansøgningspuljer, der henvender sig til henholdsvis kommuner og patientforeninger, sundhedsfaglige organisationer og andre foreninger.

Den største bid af den samlede pulje, 27,5 mio. kr. vil blive udmøntet i en ansøgningspulje til kommunerne.
For at få del i den skal kommunerne indgå samarbejder med sygehuse og praktiserende læger - et samarbejde, der skal sikre hurtig og smidig opsporing og henvisning af storrygere, der gerne vil holde op med at ryge. Kommunerne får også mulighed for at finansiere nikotinprodukter til de rygere, der ønsker det, og hvor det vurderes relevant.

bi

Læs mere om danskernes rygevaner og puljen på www.sum.dk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fokus-paa-kortuddannede-storrygere

GDPR