KL og regeringen er enige om, at fastsættelsen af kvoterne for flygtninge i 2015 skal ske i én samlet proces. For at gøre det så fleksibelt som muligt, er det besluttet, at kommuner, der ønsker at modtage flere flygtninge, kan melde ind til KL, som herefter i samarbejde med Udlændingestyrelsen genberegner kvoterne. Det skriver kl.dk
Kommunerne må forvente at skulle modtage og boligplacere 12.000 flygtninge i 2015. Det er det landstal, Udlændingestyrelsens udmeldte i december 2014.
Opgaven det kommende stykke tid bliver at fordele landstallet på regioner og kommuner. Som hjælpeværktøj til det har Udlændingestyrelsen lavet nogle foreløbige beregninger ud fra en matematisk model, som fortsat tage højde for de såkaldte nul-kommuner og andre kommuners ønsker om at modtage flere flygtninge end kvoterne foreskriver.
Normalt er det i Kommunekontaktrådene (KKR), kommunerne drøfter fordeling af flygtninge. Det er imidlertid vurderingen, at i denne ekstraordinære situation vil fordelingen mest hensigtsmæssigt kunne håndteres i en central proces. Det skal ses i lyset af både tidsperspektivet og muligheden for at gøre det så enkelt som muligt for alle parter.
I forståelsen mellem regeringen og KL på integrationsområdet er der indbygget økonomiske incitamenter til de kommuner, der modtager flygtninge ud over de matematisk beregnede kommunekvote.
Se mere om de økonomiske incitamenter for kommuner til at tage flere flygtninge her hos KL
Se de foreløbige kvoter for flygtninge til kommunerne i 2015
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.