dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Mikael Andersson, Polfoto.

Forkert at tage personlig hjælpeordning fra blind kvinde

Ombudsmanden henstiller til Odense Kommune om at give kvinden ordningen tilbage og overveje, hvor mange timer hun er berettiget til
11. SEP 2015 10.10

ODENSE: En blind kvinde i kørestol fik frataget en såkaldt BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance, red) som gav hende ret til personlige hjælpere i 59 timer om ugen. Men beslutningen viste sig at være truffet på et forkert grundlag, og nu skal Odense Kommune give kvinden ordningen tilbage og overveje, hvor mange timer hun er berettiget til.

Det er resultatet af en sag, som ombudsmanden tog op efter at have set den omtalt i en avis. Det fremgik af avisartiklen, at kvinden uden sin BPA-ordning ikke længere kunne deltage i sædvanlige aktiviteter uden for hjemmet eller besøge sin familie, og at hun derfor var blevet isoleret fra omverdenen. Kvinden havde også fået helbredsproblemer, og hun manglede hjælp til at håndtere post og netbank.

- Det kan have meget store konsekvenser for en borger med et alvorligt handicap at blive frataget en ydelse. Også af den grund er det vigtigt, at myndighederne får oplyst sagen tilstrækkeligt, inden de træffer en afgørelse, og at de giver en fyldestgørende og forståelig forklaring på ændringen, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

I første omgang havde Ankestyrelsen givet Odense Kommune ret i, at kvinden ikke havde ret til en BPA-ordning. Men Ankestyrelsen har ændret holdning, efter at ombudsmanden gik ind i sagen.

Ombudsmanden har bedt Odense Kommune om at orientere ham om kommunens nye afgørelse i sagen.

Læs hele sagen og sagens forløb her

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/forkert-at-tage-personlig-hjaelpeordning-fra-blind-kvinde

GDPR