ESBJERG: En strid imellem en plejefamilie og deres arbejdsgiver - Esbjerg Kommune - er endt med forlig om, at kommunen betaler en økonomisk erstatning til familien for det tab de led, da kommunen fratog dem deres plejegodkendelse, oplyser Socialpædagogerne.
Kommunen fratog plejefamilien deres godkendelse med begrundelse om, at familien ikke længere levede op til de helt særlige krav, som er, når en familie skal tage sig af et plejebarn. I sin begrundelse for at inddrage godkendelsen påstod kommunen desuden, at plejefamilien til tredje part havde videregivet fortrolige oplysninger omkring barnet.
Plejefamilien klagede herefter til Det Sociale Nævn, som i november 2011 afgjorde, at kommunen ikke havde haft ret til at inddrage godkendelsen som plejefamilie. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at kommunen ikke havde bevist, at plejefamilien var uegnet til at tage sig af plejebørn. Nævnet mente heller ikke, at plejefamilien havde overtrådt sin tavshedspligt.
Med afgørelsen fra Det Sociale Nævn valgte Socialpædagogerne herefter at udtage stævning mod Esbjerg Kommune og krævede, at kommunen betalte erstatning for bl.a. den arbejdsindtægt, plejefamilien mistede, da deres godkendelse blev inddraget. Parterne skulle være mødt i Retten i Esbjerg den 7. april, men få dage forinden blev der i stedet indgået forlig, som indeholder en økonomisk erstatning til plejefamilien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.