dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Forligsmanden kalder til møder efter forhandlingssammenbrud

Statens og kommunernes forhandlerne indkaldt til møde med forligsmand dagen efter sidste frist for konfliktvarsel
26. FEB 2018 6.26

Parterne har svært ved at blive enige om en ny overenskomst, og derfor har forligsmanden indkaldt til et orienterende møde på torsdag på det statslige område. Det bekræfter Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), i en sms, og ifølge fagbladet Folkeskolen er også kommunernes overenskomstforhandlere indkaldt til møde med forligsmanden.

Det sker, efter at forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød sammen fredag eftermiddag. Uenighed om den økonomiske ramme var årsagen.

Lønmodtagerne mener, at det er deres tur til at mærke, at den danske økonomi er i bedring. På den anden side mener staten i skikkelse af innovationsminister Sophie Løhde (V), at de statsligt ansatte faktisk fik for høje lønstigninger i de første år efter finanskrisen.

En anden knast er spørgsmålet om betalt frokostpause, som lønmodtagerne kræver skrevet ind i overenskomsterne.

Søndag inviterede ministeren til et nyt forhandlingsmøde, men lønmodtagersiden mødte ikke op. Det samme kommer til at ske/ikke ske mandag.

Fra onsdag er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout. En konflikt kan i givet fald træde i kraft 1. april, hvis ikke parterne i løbet af varslingsperioden forhandler sig til enighed: Forligsmanden kan også udsætte konflikten for at give forhandlerne mere tid.

Ritzau+mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/forligsmanden-kalder-til-mder-efter-forhandlingssammenbrud

GDPR