AARHUS: I starten af december annoncerede Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, at de indgår i et tæt samarbejde om tre initiativer, som er målrettet slægtsbaseret kriminalitet. Det er senere kommet frem, at en enkelt familie på under ti personer har kostet kommunen 64 mio. kr. siden 2009.
Det tættere samarbejde kan lade sig gøre, fordi den nye Bandepakke 4 indeholder en udvidelse af det såkaldte Al Capone-samarbejde, som er en metode, hvor myndigheder kan samarbejde og dele viden for at bekæmpe kriminalitet.
Forsker ved Afdeling for Pædagogisk Antropologi hos Aarhus Universitet Tina Wilchen Christensen mener dog, at det er problematisk, når socialt arbejde og politi på den her måde smelter sammen.
"Man kan ikke udpege dem på den måde"
- Alle mennesker i en slægt vil jo aldrig opføre sig ens, og det fremstår som om det netop er det, man antager, når man udpeger hele familier som kriminelle. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal udpege dem på den her måde. De har jo nok allerede haft ret stor kontakt med myndighederne, så de er da godt klar over, hvem de er, siger Tina Wilchen Christensen til DK Nyt og påpeger, at de 64 mio. kr., der er blevet brugt på en enkelt familie, ikke er noget særligt.
- Jeg har talt med en socialarbejder, som regnede den anden vej og som mener, at det ikke er helt vildt mange penge pr. individ, hvis du ser på, hvad man ellers giver i forhold til sociale indsatser. Der er altså noget med præsentationen, som allerede skaber et helt særligt fokus og en opfattelse af, at det er helt legitimt at sætte ind på den her måde, fordi det koster så og så meget.
Kritikken fra Tina Wilchen Christensen er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Anders Winnerskjold (S) ikke enig i. Han mener, at 64 mio. kr. på en enkelt familie er rigtig mange penge.
- Jeg har ikke noget imod at bruge mange penge på sociale indsatser, som gør en stor positiv forskel for mennesker. Men når vi bruger 64 mio. kr. på en vilkårlig familie, og vi så faktisk ikke ser en ønsket effekt, så er det jo ikke tilfredsstillende. Hvis det rent faktisk var lykkedes, så var det jo en anden diskussion. Men vi er jo ikke lykkedes her, og det er jo det, der er erkendelsen. Det er derfor, vi laver de nye initiativer, for det vi plejer, virker ikke, siger han til DK Nyt.
Selvopfyldende profeti
Aarhus Kommune har offentliggjort, at der hos nogle familier er tale om børn helt ned i otteårs alderen, der allerede er i den kriminelle løbebane. Men ifølge Tina Wilchen Christensen er der også her flere problemer ved, at man kriminaliserer børn på den måde, som hun mener, vil ske med de nye initiativer.
- Det kan blive en selvopfyldende profeti at fokusere så stærkt på, at et otteårigt barn bliver udpeget som kriminelt. Du kan egentlig være med til at skabe det, som du forsøger at hindre. Hvis fx forældrene i en familie er kriminelle, behøver det ikke betyde, at det derfor er helt ude med børnene. I det hele taget er det her helt vildt svært, fordi det er handlinger, der kun potentielt kommer ude i fremtiden, siger forskeren.
- I vores samfund dømmes man på baggrund af de handlinger, som du selv foretager dig, og ikke hvad din bror har foretaget sig. Det er også her, en del af problematikken ligger.
Rådmand Anders Winnerskjold mener dog, at de nye initiativer netop vil hjælpe børnene i familierne.
- Når vi ser børn ned til en otte-ni år have en kriminel adfærd, som indgår i kriminelle miljøer og bliver udnyttet af familiemedlemmer og grupperinger til at udføre kriminelle aktiviteter, så har vi jo et reelt problem, og det bliver vi jo nødt til at gøre noget ved. Det her er jo ikke et teoretisk eksperiment. Det her er jo virkeligheden. Vi ser børn, der har en kriminel adfærd, og det er ikke sådan et hvis-spørgsmål, men det er en realitet, siger han.
Det hele begynder med tillid
Tina Wilchen Christensen påpeger, at tillid er vigtig, når man har med kriminalitetsbeskyttelse at gøre. Hun har sammen med en kollega fra Norge lavet en risikovurderingsanalyse i Skandinavien, hvor de fandt ud af, at netop tillid er meget vigtigt i den sammenhæng.
- Al min forskning peger på, at det, der får folk til at forandre sig, er tillid. Fx med sagsbehandleren, som kan svare borgeren på: Hvad har du krav på? Hvordan og hvorledes skal vi gribe din sag an? Alt det er jo baseret på tillid, som man nogle gange har brugt år på at opbygge. Hvis de her familier har haft så stor kontakt med myndighederne igennem årene, som det virker til, så er tilliden måske allerede ikke særlig god, og jeg tror virkelig ikke, at de her initiativer vil gøre det bedre. siger hun.
Rådmanden er enig i tillid er vigtig, men er ikke ligeså bekymret som forskeren er.
- Jeg er enig i, at relationen og tilliden er afgørende i socialt arbejde. Det er helt sikkert, og derfor kommer man jo stadig til at have et system, som forsøger at opbygge den tillid og få en relation til borgerne. Det er den udstrakte hånd her, der er tillid. Men dem, som ikke vil, dem som kategorisk nægter at spille inden for byens og landets spilleregler, dér kommer vi simpelthen til at sætte hårdt mod hårdt. Så jeg er ikke så nervøs, fordi jeg tror godt, at vi kan lave de her balancer i virkelighedens verden, siger Anders Winnerskjold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
