Fem medlemmer er udpeget til den kommission, der skal se på lærernes arbejdstid frem mod næste gang overenskomstforhandlinger.
Kommissionen, der indleder sit arbejde 15. august, består af en lærer, en skolechef, en højesteretsdommer, en forskningschef og en professor. Det oplyser Danmarks Lærerforening.
Medlemmerne er lærer Gitte Grabov, Bagsværd skole, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen fra Vejle, professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet samt forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.
Formand Per B. Christensen kalder de fem for 'stærke profiler':
- Jeg har haft nogle gode snakke med medlemmerne og er rigtig glad for, at alle sagde ja. Det er stærke profiler, som har evnen til at samarbejde, siger han i en meddelelse.
- Og det har også været vigtigt for mig, at vi er en forholdsvis lille og operativ kommission med både praktikere og forskere, tilføjer han.
Undervejs vil kommissionen også gøre brug af eksterne kompetencer, som har særlig viden om eksempelvis økonomi, lyder det.
Kommissionen blev besluttet som del af lærernes overenskomstforhandlinger.
De fem medlemmer og formanden skal se på lærernes vilkår frem mod næste omgang overenskomstforhandlinger i 2021. Kommissionens arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2019.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.