dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto:Colourbox

Forsøg skal gøre det lettere at gennemføre jobrotation

Arbejdsmarkedsstyrelsen har givet Randers lov til at forenkle administrationen, og virksomhederne er glade for det
28. MAJ 2013 6.33

RANDERS: Jobrotation, hvor ledige bliver ansat som vikarer, mens de faste medarbejdere er på efteruddannelse, har hidtil været forbundet med store administrative byrder. Men nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen givet Randers Kommune tilladelse til et forsøg, som vil lette administrationen for virksomhederne markant. Det fortæller kommunen.

Traditionelt har virksomheder selv skulle holde styr på både økonomi og øvrig logistik undervejs i et jobrotationsforløb. Virksomhederne har blandt andet stået for ansættelse og aflønning af vikarer og for at søge om såkaldt jobrotationsydelse til at dække vikarudgifterne.

Fremover skal virksomheden blot sende medarbejderen af sted på uddannelse og kontakte 'Vikargruppen Danmark' for at få en vikar. Så klarer vikarbureauet alt papirarbejdet, mens virksomheden stadig får alle fordelene ved jobrotation - nemlig efteruddannelse af medarbejdere på økonomisk fordelagtige vilkår og uden at skulle drosle ned i produktionen.

-  Det er lige, hvad der er brug for til at sætte skub i brugen af jobrotation og dermed den efteruddannelse, der skal til for, at den enkelte virksomhed også kan være konkurrencedygtig og skabe vækst i fremtiden, siger Søren Sørensen, bestyrelsesmedlem hos Dansk Industri i Randers.


bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/forsoeg-skal-goere-det-lettere-at-gennemfoere-jobrotation

GDPR