KOLDING: Kolding Spildevand, investerer i de kommende 10 år mere end 1 mia. kr. i nye og bedre klima-, energi- og miljøtiltag. Det får virksomheden til, som den første forsyningsvirksomhed i Danmark, at melde sig ind i Bygherreforeningen og officielt forpligte sig gennem et udarbejdet chartre på seks punkter til at optræde samfundsmæssigt ansvarligt, når det f.eks. gælder arbejdsmiljø, løn- og ansættelsesvilkår samt bæredygtighed.
Det gør man, fordi at den slags investeringer medfører et særligt samfundsansvar understreger bestyrelsesformand i Kolding spildevand Knud Erik Langhoff (C):
- Kolding Spildevand har et grundlæggende princip, der hedder monopol forpligter. Vores kunder har ikke mulighed for at vælge andre til at håndtere deres spildevand, og derfor er vi forpligtet til at tage ansvar, yde ekstra god service og bidrage positivt til samfundet.
Kolding har to bygherrer i den helt tunge vægtklasse, der begge bruger mere end 100 mio. kr. om året på anlægsinvesteringer. Den ene er, måske ikke så overraskende, Kolding Kommune. Den anden er Kolding Spildevand, som altså nu investerer 1 mia. kr. i forskellige tiltag
Bygherreforeningen er en interesseorganisation, der varetager og formidler professionelle danske bygherrers holdninger og interesser. Foreningens formål er at fremme udviklingen i byggeriet med hensyn til arkitektur, kvalitet og produktivitet og at præge samfundsdebatten som en væsentlig stemme. Den organiserer godt 120 af Danmarks mest professionelle bygherrevirksomheder. Medlemsskaren omfatter mere end 1.300 af byggeriets beslutningstagere med et samlet årligt indkøbsvolumen på 30-50 mia. kr. Bygherreforeningen er en central spiller i byggeriets udvikling og arbejder tæt sammen med andre organisationer i bygge-, ejendoms- og anlægssektoren samt de offentlige myndigheder på området.
Charteret indeholder seks principper, som Kolding Spildevand har forpligtet sig til at arbejde for:
- Vi vurderer systematisk, om charterets principper overholdes i de projekter, som vi er involverede i
- Vi vurderer samarbejdspartneres og leverandørers håndtering af samfundsansvar
- Vi indgår i dialog med samarbejdspartnere og interessenter
- Vi arbejder for bæredygtige løsninger
- Vi har ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold
- Vi udviser uafhængighed og antikorrupt praksis
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.