dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fortsat kommunal sex-hjælp til handicappede

Randers fortsætter med at hjælpe handicappede til prostituerede
11. OKT 2012 9.48

RANDERS: Handicappede vil fortsat kunne få hjælp af kommunale medarbejdere til at skabe kontakt til en prostitueret, hvis de ikke selv er i stand til det. Det har socialudvalget netop besluttet, oplyser kommunen. Baggrunden for det er nye retningslinjer fra Socialministeriet.

- Jeg har indtryk af, at den måde, vi gør det på i dag, fungerer godt. Der bliver taget hensyn til både borgernes og medarbejdernes personlige grænser. Samtidig har jeg principielt den holdning, at vi som kommune skal støtte handicappede, så de så vidt muligt har de samme muligheder som andre for at deltage i lovlige aktiviteter. Derfor synes jeg det giver god mening at fortsætte den nuværende praksis, siger Susanne Koch (S), formand for socialudvalget.

Spørgsmålet om handicappedes ret til at gå til prostituerede har også været på dagsordenen i Handicaprådet. Her er ønsket ligeledes, at den nuværende praksis fortsætter: Altså at handicappede har mulighed for at få hjælp til at gå til prostituerede, hvis de ikke selv er i stand til det.

bi

I øjeblikket er der i Randers Kommune et lille antal borgere med handicap, som får hjælp til at gå til prostituerede. Det er borgere, som ikke selv er i stand til at kontakte en prostitueret eller komme hen til stedet.
Desuden er der i Randers uddannet tre seksualvejledere, hvor borger med handicap kan få vejledning og støtte.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fortsat-kommunal-sex-hjaelp-til-handicappede

GDPR