HERNING: Forvaltningen for Social, Sundhed & Beskæftigelse (SSB) i Herning Kommune får 1. december en ny mand i direktørstolen. Søren Linér Christensen skifter jobbet som skattedirektør for Indsats Midtjylland ud med stillingen som direktør i Herning.
Søren Linér Christensen glæder sig til at få ansvaret for nogle af de kommunale områder, som har allerstørst bevågenhed:
- Jeg har en meget stor nysgerrighed og en stor lyst til nye udfordringer. Jeg vil gå til opgaven med respekt for, at andre end jeg ved mere om det rent faglige. Til gengæld håber jeg at kunne bidrage med min viden om ledelse og organisering. Min opgave bliver at skabe de optimale rammer for dygtige kolleger.
Den kommende SSB-direktør har boet i Gjellerup ved Herning siden 1994. I sit nuværende job hos Skat har Søren Linér Christensen personaleansvar for mere end 450 medarbejdere, lokaliseret på seks adresser i det midtjyske område, så han er langt fra uvant med store organisationer.
Der var 40 ansøgere til stillingen som direktør i SSB. Søren Linér Christensen afløser Karin Locander, som har været konstitueret direktør det sidste halve års tid siden Jan Møller Iversens afgang.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.