
- Vi skal starte diskussionen et andet sted.
Sådan lyder det fra Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Han havde taget turen til Aarhus, hvor han til KL’s Social konference onsdag fortalte om det gode samarbejde mellem civilsamfundet og kommunen - herunder bl.a. hvordan det kan være en vej til fællesskaber for borgere.
- Men samarbejde og samskabelse diskuteres ofte under overskriften “manglende hænder”, siger han og forklarer, hvordan deltagelse i det fælles ansvar er vigtigt, men at vi i stedet risikerer, at det medfører en tendens til, at det er kommuner og professionelle, der definerer de frivilliges opgaver.
Men hvordan etablerer man det gode samarbejde? Hvad er civilsamfundets rolle? Og hvordan skabes størst mulig værdi for borgerne?
Det kan vi med fordel spørge os selv om, mener Lars Skov Henriksen.
Forskellige udgangspunkter
Først og fremmest understreger han behovet for at være bevidst om de forskellige udgangspunkter for den offentlige sektor, herunder kommunen, og den frivillige sektor.
- Den offentlige sektor er f.eks. mere regelbundet end den frivillige, der ofte fungerer i en virkelighed med mere regelfrihed, siger han og supplerer:
- Det handler om at respektere forskellene mellem de to sektorer, fordi det er i forskellene, at udfordringerne ligger. De frivillige organisationer kan tolke kommunerne som meget kassetænkende og modvillige, men for kommunerne er virkeligheden, at man skal putte folk ned i kasser. Og der støder de to sektorer sammen.
Desuden kommer han med flere gode råd, herunder faglig støtte til frivillige på komplekse områder.
Det er vigtigt, særligt på et så komplekst område, som det specialiserede socialområde, at det fagligt uddannede personale er trygge ved at give dele af ansvaret videre til frivillige.
Han påpeger derfor behovet for, at de professionelle bruger tiden og ressourcerne på at oplære de frivillige.
Konkrete erfaringer
I Københavns Kommune har man aktivt arbejdet med ar understøtte borgere med funktionsnedsættelser til i højere grad at indgå i civilsamfundets fællesskaber - nemlig at få borgerne med ind som frivillige.
Dette gøres gennem frivillige organisationen Hverdagsaktivisterne, hvor de bl.a. oplever at deres frivillige udvikler sig og selv kommer i bedre trivsel, fordi de hjælper andre.
- Man siger ofte, at man skal passe på sig selv, før man hjælper andre, men måske gør det rigtig meget for en selv at gøre noget godt for andre, siger Maybrith Finne Bonde, projektleder for Hverdagsaktivisterne i Københavns Kommune.
Hverdagsaktivisterne
- 200 Frivillige Hverdagsaktivister
- 70 pct. af alle frivillige har et handicap
- 54 samarbejdsforeninger
- 86 forenings matrikler i København
- Mentorskab tilbydes alle frivillige
- 1 årlig Frivillig-Udviklingssamtale
- 97 pct. Fastholdelsesprocent blandt frivillige med handicap
- Flere årlige sociale arrangementer for Hverdagsaktivisterne
Kilde: Københavns Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.